Undergang og kødlighed

Ud ad vinduet skimtes
ufærdige bygningsværker
i mit hoved rumsterer
endnu ufuldendte digte.

Mine lænder hungrer
endnu efter dit kød
på trods af den rødme og ømhed
du har bibragt mig
i løbet af natten.

Mine hænder er kolde
men mit svælg varmt efter endnu en absint
der har omdannet min krop til et hylster
af cinnober og hjemve.

Jeg må have en luns af dig,
en bid af himmerige,
et finkornet granulat af drømme
og ciceroner.

Cirka sådan begynder vores undergang
med en dans besejler vore kroppe
den pagt med djævelen der resignere os
til et liv uden respektabilitet.